For såvel virksomheder som offentlige institutioner er der behov for dynamiske strategier der tager højde for den hastige udvikling indenfor teknologi, nye trends, forbruger behov og følger af globaliseringen.
De flerårige strategiplaner erstattes af 1’årige strategier der kontinuerligt tilpasses nye omstændigheder, ved konstant at have fokus på udviklingen indenfor udvalgte nøgleparametre. Det er ikke kun omsætning, bundlinie eller kundetilfredshed der er relevante parametre, men også interne forhold som ressourcer, workflow og medarbejderkompetencer.
Dynamiske strategier er ikke det samme som ikke at have velunderbyggede og nedskrevne strategier – som eksempelvis mange iværksættervirksomheder aktuelt vælger det, for at kunne reagere på ændringer i markedet og skiftende kundereaktioner.
Dynamiske strategiplaner er karakteriseret ved at direktion og bestyrelse prioriterer strategiudvikling som en løbende proces.
NyX har erfaring og kompetencer til at facilitere dynamiske strategiprocesser – herunder at medvirke til at afdække og analysere markedsinformationer, interessentanalyser og kundetilfredshed som grundlag for strategiudviklings forløbet.
Vores fokus i analysearbejdet er, at processen skal skabe ny og operationaliserbar indsigt samt motivation og engagement hos virksomheden, frem for store rapporter.
Resultatet af strategiprocessen er et relativt kort og enkelt dokument på nogle få sider, der beskriver de centrale mål og indsatser, der skal være styrende for den kommende periode.